LAND ROVER BAR ER KLAR TIL ANDEN ETAPE AF AMERICA'S CUP WORLD SERIES I GÖTEBORG

Land Rover America's Cup

Göteborg er vært for America’s Cup World Series i weekenden fra den 27. til 30. august 2015.

Land Rover BAR startede godt ud i Louis Vuitton America’s Cup World Series på hjemmebane i Portsmouth sidste måned. Selvom løbet blev afbrudt før tid efter kun to sejladser, fik tilskuerne en forsmag på den spænding, de kan forvente af de kommende løb. Sir Ben Ainslie og hans hold vandt efter en førsteplads i første løb og andenpladsen i det andet. 

Men her få dage før turen går til Göteborg er de fuldt ud klar over, at de ikke kan hvile på laurbærrene så tidligt i løbet. 

"Vi var godt tilfredse med vores indsats i Portsmouth, men vi ved også, at der er lang vej endnu – det var blot den første regatta ud af mange. Vi er kun ét point foran newzealænderne, så der er mange områder, vi kan forbedre os på. Dem har vi talt meget om og forsøgt at finde ud af, hvordan vi kan styrke vores svagheder", siger Jono Macbeth, Sailing Team Manager hos Land Rover BAR. Han fortsætter:

"Det er en ny bådklasse, og holdene vil kunne gøre store fremskridt. Vi kunne se det, fra vi ankom til Portsmouth og indledte træningen til løbet begyndte – holdene blev langt mere effektive. Når vi ankommer til Göteborg, vil alle holdene blive bedre, løbene vil blive tættere, og konkurrencen vil blive hårdere og hårdere, jo længere i serien vi kommer." 

Hold øje med flere nyheder om holdene og sejladsen i Göteborg her:

AMERICA'S CUP I GÖTEBORG

Land Rover Danmark - Sjællandsvej 1 - 6000 Kolding