-kort fortalt en bil med firhjulstræk!
Men - Land Rover er så meget mere. Det er beretninger om kørsel de mest uvejsomme steder, spændende opdagelsesrejser og ekspeditioner, dagligdags forhindringer der blev overvundet ved at forlade asfaltvejen, hårdt arbejde hvor andre biler ikke kommer, historier om tilsyneladende umulige redningsopgaver hvor Land Roveren alligevel gjorde det muligt og ganske almindelig daglig brug af et unikt produkt.
Mest af alt er det biler udviklet til at give ejerne og brugerne den højeste grad af brugsværdi og anvendelighed, ligesom de skal være lette at anvende i dagligdagen på landevej eller off-road. Enhver Land Rover model er bygget som en ægte firhjulstrækker og der er lagt stor vægt på kvaliteter som styrke, holdbarhed, sikkerhed, rimelige vedligeholdelsesomkostninger, tilpas mængde kræfter til at sikre fremdrift under de mest ekstreme forhold samtidig med at der kan køres med passende høj cruisinghastighed på motorvej, komfort, køreegenskaber, letkørthed og design.
Land Rovers hårde skal, produceret af materialer indeholdende det stof eventyr og oplevelser er lavet af, rummer en række bløde værdier, som der ikke tales så meget om, men som er absolut tilstedeværende. Værdier som ejerglæde, stolthed over at eje den ægte vare, frihed, jeg kan hvis jeg vil, drømmen om den store tur og individualitet er nogle af de tilkendegivelser vi oftest hører. At Land Rover også har nogle stærke signalværdier kan man heller ikke se bort fra, og Land Rovere hilser stadig på hinanden, når man mødes på landevejen.
Land Rover er ikke én bil, det er et vidtspændende modelprogram, hvor hver enkelt modelserie består af en række modeller, der kan modsvare de flestes ønsker.
DEFENDER = den sidste ægte 4x4 arbejdsbil, hvor man uden betænkning træder ind med mudderdækkede støvler uden den mindste snert af dårlig samvittighed. Enkel, ærlig og uden unødige dikkedarer, men samtidig med den nyeste teknik og mekanik. Defender er den bil i verden der længst har bevaret sit oprindelige design og produktkoncept; det stammer faktisk fra 1948. Det er givet noget af forklaringen på at efterspørgslen på Defender stadig er stigende. Defender - bilernes svar på en Harley-Davidson.
DISCOVERY = modellen der ved sin fremkomst i 1989 placerede sig mellem Defender og Range Rover Classic, med Defenderens terrænegenskaber og Range Roverens komfort, luksus og køreegenskaber. Discovery 3 – nok verdens bedste firhjulstrækker, når der tages højde for alle bilenes funktionaliteter – både on- og off-road egenskaber. Discovery 3 blev introduceret i 2004.
FREELANDER = den ”lille” Land Rover. Smart markant design, køreegenskaber, vejbeliggenhed og komfort som en personbil, men samtidig en ægte Land Rover. En fortrinlig kombination af det bedste fra to verdener – personbilen og firhjulstrækkeren. Med Freelander er drømmen om at eje en Land Rover blevet muligt for langt flere. Siden introduktionen i 1998, har Freelander årligt været den meste solgte firhjulstrækker i Europa. I forbindelse med introduktione af Freelander 2 i 2007 så en helt ny Freelander dagens lys - men stadig en ægte Land Rover, som er bygget som en rigtig firhjulstrækker men med formidable køreegenskaber på landevejen.
Range Rover Sport = designet med aerodynamisk og oplivende optræden i tankerne. Oplev de fine detaljer af dens motor, energi overførelse og udtryksfulde figur, ved siden af den rigdom af teknologi og kraft - den perfekte SUV der som udgangspunkt er bygget, som en ægte firhjulstrækker. Range Rover Sport er en exceptionel sports oplevelse, der er fremragende on- og off-road, og som leverer en frygtindgydende og betagende kraft.
RANGE ROVER = rationel luksus, diskret elegance, høj komfort, limousineagtige luftaffjedrede køreegenskaber, gennemtænkt automatik, uovertrufne terrænegenskaber og masser af plads i kabinen er begreber der kendetegner Land Rovers topmodel Range Rover. Gennem årtier har Range Rover været den model konkurrenterne er blevet målt op imod. Land Rovers mål med Range Rover var fra starten klart – ”ingen over og ingen ved siden af- alt taget i betragtning”.
For Land Rover stopper det ikke med produktion og levering af biler, Land Rover har så meget mere at byde på.
LAND ROVER ADVENTURE = eventyrlige og anderledes grupperejser, på flere måder fjernt fra normale turistrejser, til spændende destinationer rundt om på kloden, og selvfølgelig med Land Rover modeller som det primære transportmiddel på rejsemålet. Mange af oplevelserne ville ikke kunne gennemføres uden bilernes færdigheder. Hvad med en tur i Hannibals fodspor over Alperne, på eventyr i Kalahari-ørkenen, rundrejse i Marokko med kørsel i Sahara og på kryds i Atlasbjergene, besøg verdens ende, Ildlandet, på en tur til Patagonien, eller ”the real thing” rundrejse i Borneos regnskov, en overvældende naturoplevelse, ”Circle of life” mere end blot traditionelle safariture i Namibia, ”red dust” Australiens anderledes dyreliv og natur byder sig til på denne tur down-under, foruden de her nævnte er der ture til Jordan, Alaska, Colorado/Utah, Irland, Rusland, Skotland og selvfølgelig Land Rovers hjemland England.
LAND ROVER EXPERIENCE = terrænkørekurser for Land Rover ejere, hvor man under kontrollerede og afslappede forhold lærer sin bil at kende og bliver fortrolig med dens terrænkørsels egenskaber. Der arrangeres kurser her i landet, ligesom man kan tilmelde sig kurser på fabrikken i England. Derudover tilbyder Land Rover Experience også event, som kan tilpasses og arrangeres nøjagtigt efter dine ønsker og behov.
LAND ROVER GEAR = en bred kollektion af udendørs- og fritidstøj af høj kvalitet, personligt udstyr og grej samt modelbiler - kan købes hos de autoriserede Land ROver forhandlere eller service værksteder eller direkte på www.landrovershoppen.dk.
LAND ROVER MAGASINET= kundemagasin som sendes til alle Land Rover ejere. Artikler, nyhedsstof, aktiviteter for kunder og tilbud er gennemgående stofområder.
LAND ROVER ACCESSORIES = til hver enkelt Land Rover model er der udviklet et bredt program af originalt Land Rover udstyr til eftermontering, der gør det muligt at sætte sit helt personlige præg på bilen, ligesom der er udstyr der kan tilpasse bilen efter egne behov og ønsker, samt løsninger på alskens transport af bagage som ski, cykler, windsurfere o.lign.
Hvad med fjernsyn i nakkestøtterne, ekstra læder og poleret valnød - der firndes et stort udvalg af originalt Land Rover udstyr - kontakt din Land Rover forhandler for yderligere informationer her.
SPECIEL VEHICLE OPERATIONS = har man helt specielle behov eller ønsker til sin Land Rover løser Speciel Vehicle Operations enhver opbygningsopgave og udvikling af specielkøretøjer. Så lyder ønsket på en ambulance, en pansret bil, ekspeditionskøretøj, mobil biograf, mandskabslift, brandbil eller hvad det nu måtte være, er SVO klar til at opbygge den efter kundens ønske.
Specielle ønsker om farvekombinationer interiørmæssing eller en helt speciel exteriørfarve. Stort set alt kan lade sig gøre, og det er kun fantasien der sætter grænser for hvad der er muligt.
LAND ROVER KLUBBER = overalt i verden finders der Land Rover klubber. Som ejer af en Land Rover og medlem i en Land Rover klub bliver man automatisk ”medlem” af et verdensomspændende broderskab. Rejser man rundt i verden er der altid en Land Rover ejer der er parat til at hjælpe med råd og tips om landet og lokalområdet og dermed gode og spændende oplevelser, ligesom man er mere end velkommen til at deltage i lokale aktiviteter. Her i landet er Dansk Land Rover Klub den største mærkeklub overhovedet. Dansk Land Rover Klub er en uafhængig interesseklub, der står bag aktiviteter, oplevelser, terrænkørsel, konkurrencer, ture til udlandet og en fordelagtig forsikringsordning. Klubben udgiver 11 gange om året medlemsbladet OASEN. Se mere om Land Rover Klubben her.
LAND ROVER OWNERS MAGAZINE og LAND ROVER ENTHUSIAST = to engleske magasiner der kun beskæftiger sig med produkterne fra Land Rover. Her er alt fra restaurering af ældre modeller, servicetips, rejsebeskrivelser og meget mere.
Når man tager det hele i betragtning, kan det ikke undre, at det at eje en Land Rover ikke bare er det samme som at eje en bil, men en hel livsstil.








