Range Rover er Land Rover mærkets flagskib. I mere end tre årtier har den været foretrukket af dem, der går og kører egne veje. De markante horisontale og vertikale linier har gjort den til et ikon i 4x4 verdenen, og det luksuriøse interiør er ganske enkelt unikt i klassen. Køreegenskaberne er uovertrufne: On-road er den svævende let og ubesværet. Off-road besidder den klassens mest sublime egenskaber. Dybe muddergrøfter, ufremkommelige skovveje og vand til langt op på siderne er ingen hindring.
Den særlige kombination af karaktertræk og egenskaber gør Range Rover til en bil som ingen anden. I krydsfeltet mellem det eksklusive, den kompromisløse luksus og det rå og upolerede indtager den rollen som markedets førende luksus SUV med en udstråling af lederskab og autoritet.
Som en understregning af, at Range Rover er bilen for individualister, kan interiør og udstyr skræddersys efter kundens smag, og motorvarianterne giver basis for at vælge efter temperament.
Udviklingen har gjort Range Rover’s kabine til én af de mest lydsvage, og i det højt placerede førersæde, hvorfra der er et enestående godt overblik, føler man sig ”in command” i alle situationer takket være en unik undervogn, den ypperste teknik på alle områder og et sublimt samspil mellem elektroniske systemer.
Som van er Range Rover en yderst komfortabel og praktisk, bred anvendelig partner både i fritiden og på jobbet.