Vi ved, at det er afgørende for en succesrig fremtid, at vi sætter pris på og beskytter miljøet og de samfund, vi arbejder i
Vi har et ansvar for, at vores forretning vokser på en ansvarlig og bæredygtig måde, så vi kan tilføre vores kunder, virksomhed og den overordnede økonomi værdi.
For at reducere vores produkters og drifts overordnede påvirkning af miljøet anvender vi livscyklusvurderinger som grundlag for fremtidig forskning og produktudvikling.
Vi arbejder på at reducere affaldsmængden og vandforbruget. Vi anerkender i stigende grad værdien af vores ressourcer ved at søge innovative måder at genbruge eller genanvende dem på.
Vi vurderer konstant nye måder at håndtere vores CO2-fodaftryk på med henblik på opnåelsen af en reduktion på 30 % af vores udledning for hele vores produktion inden 2020.
Vi støtter lokale og globale samfund med projekter inden for humanitær hjælp og sundhed, uddannelse, design, teknologi og talenter, miljø og fredning gennem vores 2020 Global Corporate Social Responsibility-program.
ANSVAR FOR MILJØET
Ud over at udvikle bæredygtig produktion i hele verden og sikre at vores faciliteter lever op til de højeste internationale standarder, benytter vi også en helt ny tilgang til optimering af effektivitet og minimering af affald. Vi har også gjort store fremskridt inden for reduceret vandforbrug, energiforbrug og deponering af affald.
Hvordan bygger man flere biler, samtidig med at man reducerer udledningen? Det er en udfordring, som vi løbende håndterer ved at ændre alt, lige fra vores fabriksprocesser og logistik til at investere milliarder i nye produkter og faciliteter, forskning og udvikling. Find ud af mere ved at læse vores rapport om bæredygtighed.
Vi kompenserer for 100 % af udledningen fra samleprocessen i vores produktion og anvender CO2-handel til at investere i lokale projekter i hele verden. For eksempel har vi støttet distributionen af de innovative LifeStraw-vandfiltre til mere end 1.200.000 mennesker i det vestlige Kenya, så de ikke længere er nødt til at koge deres drikkevand.
Den værdifulde viden, vi har opnået gennem vores livscyklusvurdering, har hjulpet os med at skabe den mest bæredygtige generation af Land Rover-modeller nogensinde.
Ved at reducere vægten af karrosseri og komponenter kan vi gøre vores biler mere effektive, samtidig med at de kan levere den enestående ydelse, som vores kunder forventer.
Som en ansvarlig virksomhed har vi sat os et langsigtet mål om at bruge bæredygtige materialer som f.eks. naturgummi, genbrugt aluminium og plastic.
Vi reducerer vores bilers brændstofforbrug ved at udvikle mere effektive motorer, hybrid- og elløsninger samt karrosseristrukturer med lav vægt.
SOCIALT ANSVAR
Vi vil give næste generations ingeniører midlerne og evnerne til at skabe en ny bølge af innovation. Indtil videre har flere end 200.000 børn deltaget i vores program – Inspiring Tomorrow’s Engineers. Vi skaber også muligheder for dygtige unge, der kan deltage i vores lærepladsprogrammer.
Vores prisvindende lærepladsprogram motiverer mange unge til at blive ingeniører eller arbejde inden for bildesign og teknologi. Lærlingene får løn under uddannelse, og når de er færdige, har de mulighed for at søge spændende jobs i hele verden. Hvert eneste år tilbyder vi ansættelse til et stort antal unge.
Land Rover arbejder sammen med Røde Kors-selskaber i hele verden om projekter, der spænder fra katastrofeberedskab til støtte til økonomisk trængte. For eksempel arbejder Land Rover sammen med det britiske Røde Kors om at yde praktisk hjælp i hverdagen til socialt udsatte, der bor alene i isolerede samfund, og som står over for store vanskeligheder, for eksempel efter hospitalsophold.
Siden 1954 har Land Rover hjulpet Røde Kors med at nå ud til ufremkommelige egne i hele verden.
Land Rover arbejder sammen med The Born Free Foundation om at redde truede dyr og deres levesteder I Afrika.
Land Rover har igennem 25 år støttet Royal Geographical Society i forbindelse med spændende ekspeditioner.
Download de nyeste Land Rover-brochurer
Find din nærmeste Land Rover forhandler
Book en prøvetur gennem din nærmeste forhandler.
Tilmeld dig for at få de seneste nyheder om Land Rover
British Car Import A/S - Sjællandsvej 1 - 6000 Kolding
Tilmeld dig nyhedsbrevet
Jeg vil gerne modtage de seneste nyheder fra Land Rover og få muligheden for deltage i spændende konkurrencer.