DIESEL EXHAUST FLUID (DEF)

EURO 6, DIESELMOTORER OG SELEKTIV KATALYTISK REDUKTION: HVAD DU HAR BRUG FOR AT VIDE

HVAD ER DIESEL EXHAUST FLUID/AdBlue®?

Diesel Exhaust Fluid (DEF), der også kaldes AdBlue®, er en ikke-giftig, farveløs, lugtfri og ikke-brændbar væske. DEF opbevares i en dertil beregnet tank i bilen og indsprøjtes i udstødningssystemet for at rense udstødningsgassen. SCR-teknologien (Selektiv katalytisk reduktion) er monteret på alle Land Rovers dieselkøretøjer fra årgang 2016. Dermed kan Land Rover opfylde Euro 6-udledningsnormen ved at reducere udledningen af nitrogenoxid (NOx) fra udstødningssystemet med op til 90 %. Ud over en ny generation af katalysatorer kræver SCR-teknologien, at der bruges DEF.

ADBLUE
/

OPRETHOLDELSE AF DEF/AdBlue®

Det er vigtigt at opretholde din Land Rovers DEF-niveau, eftersom motoren ifølge EU-lovgivningen ikke kan starte uden. Bilens meddelelsescenter advarer dig på forhånd, når DEF-niveauet er lavt, så du har god tid til at bestille en påfyldning.

Din lokale Land Rover-forhandler/dit autoriserede værksted fylder også tanken op i forbindelse med de planlagte serviceeftersyn. Læs mere i Instruktionsbogen.

SE DEN DIGITALE INSTRUKTIONSBOG

FAQ

Hvordan kontrollerer jeg bilens DEF-/AdBlue®-niveau?

Afstanden indtil næste DEF-påfyldning kan når som helst ses i meddelelsescentret på instrumentpanelet*. Følg disse enkle trin:
1. Slå tændingen til, men start ikke motoren.
(Kontrollér, at der er en gyldig smart key inde i bilen, og at bremsepedalen ikke er trådt ned. Hold motorens START/STOP-knap nede, indtil advarselslamperne på instrumentpanelet tændes)
2. Tryk på OK-knappen på ratbetjeningen for at åbne Main Menu
(På nogle modeller skal du trykke flere gang på OK-knappen, indtil Driver Assistance vises)
3. Brug Pil ned-knappen på ratbetjeningen, scroll ned, og fremhæv Vehicle Info
4. Tryk på OK-knappen for at bekræfte valget
5. Scroll ned for at fremhæve Diesel Exhaust Fluid 
(På nogle modeller vises dette som Next Service)
6. Tryk på OK-knappen for at bekræfte valget. Derefter vises DEF-rækkevidden

* Ikke alle køretøjer har det nødvendige udstyr til at vise disse oplysninger. Kontakt din Land Rover-forhandler/dit autoriserede værksted for yderligere information.

Hvor ofte skal jeg påfylde DEF/AdBlue®?

DEF-forbruget kan variere meget. Gennemsnitsforbruget kan være 1 liter/800 km, men det kan fordobles eller mere, afhængigt af kørestil, vej- og vejforhold.

Hvad sker der, hvis bilen løber tør for DEF/AdBlue®?

Hvis din Land Rover løber tør for DEF, kan den ikke starte igen, når du slukker for motoren - dette er et krav ifølge EU6-normen. Tanken skal fyldes med mindst 3,6 liter AdBlue®, før køretøjet kan starte.

Kan jeg selv fylde DEF-tanken op?

Ja, du kan købe drypfri flasker med 1,89 liter AdBlue® hos din lokale Land Rover-forhandler/dit lokale autoriserede værksted, så du selv kan fylde AdBlue på AdBlue-tanken. Disse flasker er designet, så de er nemme at bruge og forhindrer dryp. Vi fraråder påfyldning af DEF med nogen anden beholder.
Hæld ikke andre væsker på DEF-tanken eller DEF, der ikke opfylder standarden ISO22241-1 eller DIN 70070, da det vil gå ud over køretøjets funktion.

Hvis du kommer til at hælde DEF på brændstoftanken ved en fejltagelse, MÅ DU IKKE starte motoren. Ring straks til din lokale Land Rover-forhandler/vejhjælp.

Du må aldrig bruge AdBlue®-pumper til erhvervskøretøjer på tankstationer, da disse har en for høj strømningshastighed, der beskadiger køretøjets DEF-tank.

Læs om, hvordan du påfylder DEF i instruktionsbogen.

Er DEF/AdBlue® farligt?

Selvom DEF ikke er sundhedsskadeligt, henvises til vejledningen på emballagen. Søg læge, hvis DEF kommer i kontakt med legemsdele, eller hvis det indtages ved et uheld. Hvis DEF kommer i kontakt med Land Roverens lak, tørres det af, hvorefter området skylles med sæbevand. DEF kan dog plette polstring og tøj – hvis DEF spildes, skal det fjernes straks med koldt vand og en fugtig klud.

Hvordan skal jeg opbevare DEF/AdBlue®?

DEF skal altid opbevares i originalbeholderen og i henhold til producentens anbefalinger for opbevaring og håndtering, der står på flasken. DEF bør aldrig opbevares i køretøjet.

HVAD ER EURO 6?

Euro 6 er en del af den europæiske lovgivning, hvis mål er at begrænse bilernes udledninger og dermed gøre dem mere miljøvenlige. Lovgivningen begrænser, hvor mange nitrogenoxid- (NOx) og kulbrintegasser, en bil må udlede pr. kørt kilometer. 
Benzin- og dieselbiler er underlagt forskellige former for lovgivning i henhold til den nye Euro 6-lovgivning. For dieselbiler er de tilladte NOx-udledninger reduceret til 80 mg/km (fra 180 mg/km), mens de tilladte kulbrinteudledninger er reduceret til 170 mg/km (fra 230 mg/km). De tilladte NOx-udledninger for benzinbiler er stadig 60 mg/km, mens de tilladte kulbrinteudledninger stadig er 100 mg/km. 
Land Rover har sammen med de øvrige bilproducenter en juridisk forpligtelse til at overholde disse nye bestemmelser fra og med følgende datoer: 
Fra 1. januar 2015 skal alle biler, der introduceres på markedet, opfylde Euro 6-normen. Dette omfatter alle nye modeller på markedet, fx: Discovery Sport. Køretøjer, der allerede er på markedet, skal overholde Euro 6 senest 1. september 2015, men følgende gælder: 
Enkeltbiler, der er til salg og blev produceret og afsendt fra producenten før 1. juni 2015, kan fortsat sælges indtil 1. september 2016. Producenten skal dog i så tilfælde ansøge om en undtagelse. 
Kontakt din nærmeste Land Rover-forhandler, eller se instruktionsbogen, for at få flere oplysninger om AdBlue®.



*Når AdBlue®-niveauet er lavt, vises en meddelelse i meddelelsescentret. Påfyld AdBlue®-tanken snarest muligt. Du kan kontakte en Land Rover-forhandler/et autoriseret værksted for at aftale en fuld påfyldning af AdBlue®. 
AdBlue® kan evt. påfyldes med drypfri refill-flasker, der kan fås hos en Land Rover-forhandler/et autoriseret værksted. Der bruges i gennemsnit 1 liter AdBlue® pr. 800 km. Forbruget varierer dog meget afhængigt af din kørestil, vejret og vejforholdene.

AdBlue® er et registreret varemærke, der tilhører Verband der Automobilindustrie e. V. (VDA).


British Car Import A/S - Sjællandsvej 1 - 6000 Kolding

Tilmeld dig nyhedsbrevet

Jeg vil gerne modtage de seneste nyheder fra Land Rover og få muligheden for deltage i spændende konkurrencer. 

TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV