NAMIBIA NORTHERN TOUR

Oplev det rige og imponerende vilde dyreliv i Namibia.

BOOK NU
UD I DEN VILDE NATUR

8 dages tur, hvor vi besøger nogle af de bedste naturreservater i Afrika. Se næsehorn, bøfler, leoparder, løver og elefanter.

KYSTEN OG DET VILDE DYRELIV

Store horisonter. Fantastiske landskaber. Vores tur til den nordlige del af Namibia omfatter ørkenområdet ved kysten, Khowarib Canyon og Etosha National Park, hvor du kommer til at se nogen af Afrikas mest imponerende vilde dyr i deres naturlige omgivelser.
SE FILMEN
SE GALLERI

<h2>REJSEPLAN FOR 8-DAGES TUREN TIL DEN NORDLIGE DEL AF NAMIBIA</h2>
DAG 1
Fly til Windhoek, hvor vores team byder dig velkommen og præsenterer dig for din Land Rover Discovery. Efter en sikkerhedsbriefing er vi klar til at køre ud i den vilde natur. Du ankommer til din lodge ved solnedgang, spiser aftensmad og får et første glimt af de vilde dyr ved vandhullet i nærheden.
DAG 2
Efter morgenmaden kører vi ud i den tætte bush i Etosha National Park. Terrænet er barskt, men belønningen i form af spektakulært vildt dyreliv opvejer det hele. Hold udgik efter de fantastiske løver. Der lever mange i dette område.
DAG 3
Din rejse fortsætter gennem Etosha mod den vestlige del af nationalparken, hvor mange sjældne dyreracer opfostrer deres unger. Du får måske set et sort næsehorn eller en sortmasket impala med unger.
DAG 4
I dag skal du overvinde Khowarib Canyon og køre langs Hoanib-floden, hvor landskabet er lige så nådesløst, som det er spektakulært. Dybt sand og umarkerede stier tester dine køreevner til grænsen. Aftenens velfortjente aftensmad serveres ved flodbredden.
DAG 5
De namibiske sletter åbner sig foran dig, mens du rejser gennem Palmwag-naturreservatet, hvor du kan forvente at se leoparder, løver, geparder, næsehorn og ørkenelefanter. Aftensmad i en fjerntliggende lodge, mens solen går ned bag Etendeka-bjergene.
DAG 6
En lang køretur venter på ruten til Swakopmund. Du kører gennem mærkelige landskaber af en anden verden, hvor du virkelig kommer til at værdsætte din bils fantastiske egenskaber. Afslapning i et charmerende hotel i den surrealistiske kystby Swakopmund.
DAG 7
Din sidste dag bag rattet, og nu er det tid til medrivende kørsel i sanddriver i ørkenen i Namib Naukluft-parken. Ankomst til udkanten af Windhoek til en afskedsfest og chancen for at dele historier om dette fantastiske land med dine medrejsende.
DAG 8
Brug dagen i Windhoek, Namibias hovedstad beliggende højt oppe på plateauet. Her kan du shoppe og gå på café, ligesom man ikke må glemme, at dette er centrum for Namibias bryggeriindustri. Nyd en iskold øl, mens du tænker tilbage på dit utrolige afrikanske eventyr.
MØD DIT DYGTIGE TEAM

Professionelle, dedikerede og yderst erfarne. Vores ekspertinstruktører ved ikke kun, hvordan de får det bedste ud af vores køretøjer – de ved også, hvordan de kan videreformidle denne viden til dig på en klar og forståelig måde, så du får mest muligt ud af den.

ADVENTURE TRAVEL NAMIBIA-JAKKE

Vores Land Rover Adventure Travel Namibia-jakker til mænd og kvinder er udstyret med ærmer, der kan lynes af, et SPF 50 UV-for og en åndbar skal, der er modstandsdygtig over for vand; denne jakke er fremstillet specielt til at give optimal beskyttelse under de ekstreme forhold, der hersker på de enorme, åbne sletter i Afrika.

Du skal blot vælge det ønskede antal i bestillingsformularen for at købe en Land Rover Adventure Travel Namibia-jakke.

GENNEMSE ANMELDELSER FRA VORES GÆSTEBOG
Se, hvad vores seneste frygtløse gæster synes om deres Namibia-eventyr med Land Rover.
DOWNLOAD GÆSTEBOG

“Det var en uforglemmelig oplevelse, og jeg har aldrig prøvet noget lignende.”


ANNABELLE, LONDON
<h2>VÆLG DIN NAMIBIA-OPLEVELSE</h2>
ENKELTPERSON
Intet indfrier forventningerne som Namibia. Den mystiske tiltrækningskraft ved Namibias ørkener, som grænser op mod kysten, og de fortryllende vildtreservater gør dette til en oplevelse for livet, som man aldrig glemmer. Rejsevarighed 8 dage, 7 nætter. Én fører, enkeltværelse.
BOOK NU
2 PERSONER (DELER VÆRELSE)
Oplev Namibias magiske tiltrækningskraft med fuldstændig unikke ørkenområder, der grænser op til kysten, og fantastiske vildtreservater sammen med din rejseledsager. Namibia er Afrikas bedst bevarede hemmelighed, og dem, der er priviligerede nok til at besøge området, vil helt sikkert være enige. Rejsevarighed 8 dage, 7 nætter. To førere, deler værelse.
BOOK NU

DETTE PROGRAM FOREGÅR PÅ ENGELSK

KONTAKT OS


Kontakt os for yderligere information:

Telefon
+49 2058 77 809 94 (kl. 9.00 – 17.00 CET mandag til fredag, lokal takst).

E-mail
Kontakt os
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL OM NAMIBIA
GENEREL

Hvem står for rejserne?

Land Rover Experience Adventure Travel Namibia-programmet drives af Agentur für Promotion und Service GmbH (APS) / Land Rover Experience Germany, der er bemyndiget af Jaguar Land Rover. Når du foretager en reservation, indgår du en aftale med APS GmbH.



Hvem kører?

Det gør du! En Land Rover Experience-instruktør vil være til stede til at yde vejledning og støtte, men der er tale om kør-selv-ture, så du kommer til at sidde bag rattet i de nyeste Land Rover-modeller



Hvilket sprog foregår rejserne på?

Instruktørerne/værterne kommunikerer på engelsk med gæsterne.

PRIS

Skal jeg tilkøbe ekstra forsikring for at kunne deltage?

Vi anbefaler en omfattende rejseforsikring.



Hvad inkluderer rejsens pris?

Som udgangspunkt er følgende inkluderet: køreaktiviteter, indkvartering, morgenmad, frokost og middag, drikkevarer til måltider og transport til/fra lufthavnen i Windhoek (én fast transportaftale for hele gruppen). Læs venligst din individuelle rejseplan for turen for at se, hvad der er inkluderet. Vi gør dig opmærksom på, at alkohol kun kan nydes i forbindelse med måltider og kun i begrænset omfang på grund af den meget omfattende kørsel. Læskedrikke er inkluderet i alle måltider.



Hvad inkluderer rejsens pris ikke?

Flybilletter, eventuelle visumgebyrer, vaccinationer, rejseforsikring, drikkepenge, alle personlige udgifter (fx minibar på hotel, spabehandlinger etc.) og alle aftaler før og efter rejsen, der afviger fra rejseplanen.

KØRSEL

Jeg har aldrig før kørt i en firehjulstrækker eller kørt terrænkørsel – kan jeg alligevel tage med på rejsen?

Helt sikkert. På hver rejse vil der være en kvalificeret Land Rover Experience-instruktør, der giver ekspertvejledning og tryghed, men hver rejse er planlagt til kørere på alle niveauer.



Hvilket køretøj har jeg til rådighed?

Gæsterne kommer til at køre i Land Rover Discovery.



Er køretøjerne med manuelt gear eller med automatgear?

Alle køretøjerne er udstyret med automatgear.



Hvad er kravene til kørekort og minimumsalder?

Alle kørende gæster skal være mindst 19 år gamle og have haft et fuldgyldigt kørekort i mindst ét år. Internationalt kørekort er et krav.



Skal jeg have en vis fysisk kondition for at kunne deltage?

For at deltage i Driving Experience skal du sikre dig, at du ikke kender til nogle omstændigheder, der vil forhindre dig i at køre, som f.eks. kroniske rygproblemer (eller lignende), mentale tilstande, der kan sætte dig ud af stand til at køre, syn, som ikke opfylder standarderne for kørsel, graviditet eller hjerteproblemer.



Hvor mange gæster er der i hvert køretøj?

Priserne er baseret på, at to personer deler et køretøj. På anmodning kan en tredje og fjerde person reservere plads i køretøjet.



Kan jeg tage min egen Land Rover med på eventyret?

Det er ikke muligt at deltage med dit eget køretøj af forsikringsårsager.

REJSE

Hvis jeg rejser alene, får jeg så mit eget køretøj?

Nej – af hensyn til sikkerheden tillader vi ikke nogen af køre alene i et køretøj. Solo-rejsende sættes sammen med en anden gæst i køretøjet, eller en af vores instruktører vil ledsage dig i køretøjet, hvis der er et ulige antal gæster. Du får dit eget værelse under hele turen.



Må børn komme med på rejsen?

Generelt er rejserne egnede for børn over 14 år, men kontakt venligst APS for yderligere oplysninger og for at drøfte individuelle behov.



Kan jeg reservere en hel rejse til en privat gruppe?

Ja, vi arrangerer med glæde private rejser for grupper på 10 gæster eller mere. Programmet kan skræddersys og tilpasses efter gruppens behov.



Skal vi køre i konvoj?

Ja, vi kører som udgangspunkt i konvoj og kommunikerer via radio.



Hvad er den maksimale gruppestørrelse for hver enkelt rejse?

For at opnå en mere intim og eksklusiv oplevelse er den maksimale (og minimale) gruppestørrelse på hvert eventyr op til 10 gæster (to pr. køretøj).



Skal jeg have et visum?

APS GmbH er ansvarlig for på forhånd at informere dig om bestemmelser vedrørende pas, visum og sundhedsbestemmelser. Hvis du har brug for en invitation for at opnå dit visum, skal du informere APS GmbH, der så sender dig en. For yderligere information se venligst: www.worldtravelguide.net/guides/africa/namibia/passport-visa/



Hvilken valuta anvendes i Namibia?

Den lokale valuta er namibiske dollars (NAD).



Vi vil gerne forlænge vores rejse med et par dage, kan det lade sig gøre?

Helt sikkert. APS GmbH vil med glæde hjælpe med at planlægge og booke et udvidet ophold før eller efter jeres rejse. Skriv en e-mail til dem på [email protected], eller ring til +49 (2058) 77 80 994 (kl. 09:00 - 17.00 (CET), mandag til fredag. Lokale operatørgebyrer kan pålægges.



Skal jeg vaccineres?

Information om anbefalede eller foreskrevne vaccinationer for de respektive rejseområder kan findes her: https://www.worldtravelguide.net/guides/africa/namibia/health/



Hvem kan jeg kontakte, hvis jeg ønsker assistance i forbindelse med flybooking eller rejseforsikring?

APS GmbH vil med glæde hjælpe dig med at booke dine fly og din rejseforsikring. De vil også informere dig om eventuelle ændringer inden afgang.



De kan kontaktes på følgende måde:
Land Rover Experience Germany
c/o APS - Agentur für Promotion
und Service GmbH,
Am Sportplatz 26A, 42489, Wülfrath.


E-mail: [email protected]
Telefon: +49 (2058) 77 80 994
(kl. 09:00 - 17:00 (CET), mandag til fredag.
Lokale operatørgebyrer kan pålægges.


Fax: +49 (2058) 77 80 990


Skal jeg medbringe en særlig slags bagage?

Vi har ingen særlige anbefalinger vedrørende typen af bagage – køretøjerne har plads til både kufferter og rejsetasker.



Hvad er dresscode om aftenen?

Aften-dresscode er casual.



Hvad sker der, hvis en rejse ikke når op på minimumsantallet? Aflyses den?

Minimumsgruppestørrelsen er 10 personer for alle Namibia-rejser. Vi tilstræber ikke at aflyse nogen af vores afgange, men i nogle tilfælde kan det være uundgåeligt. APS kan ophæve pakkerejseaftalen, hvis antallet af deltagere ikke nås senest 31 dage inden afgang, hvis et minimumsantal af deltagere er angivet i APS' rejsebeskrivelse for den pågældende rejse. Erklæringen om ophævelse sendes til dig med det samme, og dit depositum tilbagebetales øjeblikkeligt. Læs mere i vores vilkår og betingelser.



Er rejseplanerne og indkvarteringen bekræftet?

Vores rejseplan og indkvartering kan ændres afhængigt af tilgængelighed. Vi forbeholder os retten til at erstatte rejseplan og indkvartering med tilsvarende alternativer.

<h2>VÆLG DIT EVENTYR</h2>
8-DAGES TUR TIL DEN SYDLIGE DEL AF NAMIBIA MED KLITTER OG UDSIGTER
Kombiner Namibias enorme bestand af fugle med dets bemærkelsesværdige geologiske fænomener. Besøg Namib- og Kalahariørkenen samt Namib-Naukluft-parken.
LÆS MERE
4-DAGES TUR TIL DEN CENTRALE DEL AF NAMIBIA MED BJERGE OG VILD NATUR
Nyd højdepunkterne fra de kombinerede rejseplaner for vores Northern Tour og Southern Tour med en kortere 4-dages tur, som dækker alt fra sanddriver til naturreservater.
LÆS MERE

Vigtig bemærkning
De viste billeder er udelukkende til illustration, og hvis der er tvivl om programmet, er den skriftlige rejseplan den mest præcise beskrivelse af rejsen. Vi forbeholder os retten til at ændre rejseruten og/eller udskifte rejseudbyderen med tilsvarende alternativer.

BOOK EN TUR TIL LAND ROVER EXPERIENCE
Oplev Land Rovers terrænegenskaber på første hånd.
EXPLORE ADVENTURE-REJSER
Oplev ikoniske destinationer bag rattet i en Land Rover.
DOWNLOAD EN BROCHURE
Find ud af mere om Land Rovers biler.
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Tilmeld dig for at få de seneste nyheder om Land Rover.