LAND ROVER PLUG-IN HYBRID BILER DINE HYPPIGT STILLEDE SPØRGSMÅL
ER BATTERIET OMFATTET AF GARANTIEN?
Ja. Som tillæg til standardgarantien for bilen er vores batterier til elbiler desuden omfattet af en garanti på seks år fra april 2020.
HVAD ER RÆKKEVIDDEN FOR PLUG-IN HYBRID BILER?
Når kun elmotoren er i drift, har vores plug-in hybrid biler en rækkevidde på op til 68 km* afhængigt af bilen. Vores plug-in hybrid biler anvender også en benzinmotor til at understøtte en meget længere rækkevidde, når det kræves.

*Tallene er beregnet ved hjælp af NEDC2 ved ren eldrift.
KAN JEG OPLADE MIN- PLUG-IN HYBRID BIL I REGNVEJR?
Ja. Sikkerheden omkring opladningsprocessen for plug-in hybrid biler er garanteret fuldt ud.
KAN DET NATIONALE ELNET KLARE EFTERSPØRGSLEN?
Elnettet kan nemt håndtere opladning af elektriske køretøjer, som mest sker i løbet af natten, hvor strømforbruget er lavt. Sammen med andre bilproducenter samarbejder vi med myndigheder og energiudbydere for at sikre, at elforsyningen opretholdes.
ER ELBILER LANGSOMME SAMMENLIGNET MED BENZIN- OG DIESELDREVNE KØRETØJER?
Nej, langt fra. Elmotorer leverer et moment, som står til rådighed i fuldt omfang fra stilstand, hvilket er ensbetydende med forbløffende reaktions- og accelerationstider.
ER ELBILER SIKRE?
Ja. Alle nye modeller lever op til de samme strenge sikkerhedsstandarder som alle andre køretøjer.
TYPER AF ELBILER OG HYBRIDBILER
HVAD ER EN ELEKTRISK PLUG-IN HYBRID BIL?

En elektrisk plug-in hybrid bil (PHEV) er udstyret med en konventionel forbrændingsmotor samt en kraftfuld elmotor, som arbejder parallelt. Elmotoren drives af et højspændingsbatteri med høj kapacitet, og dette kan oplades eksternt, ligesom det genoplades ved hjælp af regenerativ opbremsning og påløb under køreture. Den store batterikapacitet sætter køretøjet i stand til at køre som et rent elektrisk køretøj over en distance på op til 68 kilometer, når batteriet er fuldt opladet. Dette rækker til de fleste almindelige køreture såsom pendlerkørsel og kørsel af børn til/fra skole.

Tallene er beregnet ved hjælp af WLTP ved ren eldrift.

ER PLUG-IN HYBRID BILER DEN ENESTE TYPE ELBILER?

• MHEV. Mild Hybrid-elbiler anvender en startgenerator, der er integreret i et remsystem samt et batteri til at indvinde energi ved påløb. De kan ikke tilsluttes en ladestander og kan ikke køre på ren el-energi alene.
• HEV. Hybrid-elbiler kombinerer en motor med en elmotor. Batteriet oplades af motoren og under regenerativ opbremsning og påløb. De kan ikke tilsluttes en ladestander, men kan køre på el-energi over korte afstande.
• PHEV. Plug-In Hybrid-elbiler kombinerer en motor og en elmotor. Batteriet oplades via en ekstern kilde samt gennem regenerativ opbremsning og påløb. Disse biler skal tilsluttes opladning for at oplade batteriet og kan køre på el-energi alene i længere perioder.
• BEV. Batteridrevne elbiler kører kun på el-drift. De er ikke udstyret med en forbrændingsmotor i motorrummet (enten benzin eller diesel). Batteriet oplades ved hjælp af regenerativ opbremsning og påløb samt endvidere, når bilen er tilsluttet en ekstern strømkilde.

DAGLIGDAGEN MED EN PLUG-IN HYBRIDBIL
PÅVIRKER KLIMAET BATTERIET?

Ved høje temperaturer reduceres rækkevidden, fordi der anvendes energi til at afkøle batteriet. Batterilevetiden påvirkes kun, hvis ekstrem varme varer ved over meget lang tid. Tilsvarende kan rækkevidden reduceres ved meget lave temperaturer, idet energien anvendes til at opvarme batteriet. Batterier kan opbevares ved temperaturer ned til -40 ℃, men de skal tilsluttes og opvarmes til -20 ℃, før kørslen påbegyndes.

FORRINGES BATTERIERNE OVER TID SOM TILFÆLDET ER FOR ANDRE ENHEDER?

Batterier til elbiler kan oplades mange tusinde gange med kun ubetydelig forringelse.

SKAL BATTERIERNE UDSKIFTES REGELMÆSSIGT?

Nej, batterierne er konstrueret til at blive i bilen i hele dens levetid. Afhængigt af bilen tilbyder vores PHEV-batterier en garanti for minimum 70 % ladetilstand efter 6 år eller 60.000 miles (alt efter, hvad der måtte indtræde først). Garantien er betinget af korrekt brug og vedligeholdelse af køretøjet samt jævnlig opladning af batteriet.

HVILKE PRIMÆRE FORDELE ER DER VED AT EJE EN PLUG-IN HYBRID BIL?

Plug-in hybrid biler tilbyder mange af de fordele, som elbiler besidder, såsom raffinement, lave vedligeholdelsesomkostninger og nul udledning fra udstødningen under korte regelmæssige køreture. Samtidig er bilen fleksibel, idet den er udstyret med en konventionel forbrændingsmotor til længere køreture, hvor man ikke behøver at tænke på genopladning. Kombinationen af forbrændingsmotor og elmotor betyder også, at bilen kan tilbyde den power, det drejningsmoment og den effekt, man normalt forbinder med en konventionel motor med stor volumen.

ER DER ANDRE FORDELE?

En plug-in-hybrid bil tilbyder mange af de fordele, som elbiler besidder, for de kunder, der ikke synes, at en fuldt elektrisk bil vil være et passende valg. Idet elforsyningen i stigende omfang tilføres fra genanvendelige kilder, er elektriske køretøjer tilmed forbundet med miljømæssige fordele sammenlignet med traditionelle motorer, som forbrænder brændstof. Dette anerkendes i stigende omfang af regeringer rundt omkring i verden, hvilket gør et bredt udvalg af stimulerende foranstaltninger til reduktion af købsomkostninger og beskatning af firmabiler tilgængelige. Når man dertil lægger de reducerede driftsudgifter for en elbil, er dette et overbevisende økonomisk argument for mange mennesker. Samtidig har man så muligheden for at køre i en bil, der fungerer som en konventionel bil med forbrændingsmotor, når man har behov for det.

HVILKE ULEMPER ER DER FORBUNDET MED AT EJE EN ELEKTRISK PLUG-IN HYBRID BIL?

De største fordele ved en plug-in hybrid bil opleves af de ejere, der kan anvende ekstern opladning for en betydelig del af deres kørselsbehov. Mens længere køreture kan foretages uden behov for ekstern opladning, vil brændstofforbruget for bilen på disse køreture være sammenligneligt med brændstofforbruget i en bil med en konventionel motor, når den oprindelige opladning er udløbet, selv om en restopladning opretholdes for at sikre elektrisk assistance til forbrændingsmotoren, når der kræves fuld kraft.

FINDES DER NOGLE APPS, SOM KAN HJÆLPE MED BRUG AF OG INFORMATION OM BILEN?

Remote-appen app er tilgængelige til vores plug-in hybrid biler med optimeret funktionalitet. Appen giver dig mulighed for at standse eller starte opladning samt administrere afgangstidspunkter (tidsstyret køling/opvarmning på forhånd) og ladetariffer samt indstille en maksimal ladetilstand. Appen sender dig også notifikationer, hvis ladestikket fjernes uventet med magt, eller opladningen er stoppet.

RÆKKEVIDDE FOR PHEV
ER RÆKKEVIDDEN FOR EN PLUG-IN HYBRID BIL TILSTRÆKKELIG TIL MIN KØRETUR?

Batteriet har en rækkevidde på op til 68 kilometer* plus den ekstra rækkevidde, som benzintanken giver. Dette er passende til de fleste normale køreture såsom pendlerkørsel og kørsel af børn til/fra skole. Den anvendte strømkilde kan vælges enten manuelt eller automatisk og genereres af bilens forbrændingsmotor i motorrummet.

*Tallene er beregnet ved hjælp af WLTP ved ren eldrift.

HVILKE FAKTORER PÅVIRKER RÆKKEVIDDEN?

Drift af køle- eller varmesystemerne tærer hurtigere på batterieffekten og reducerer bilens rækkevidde ved kørsel kun med eldrift. Sportsligt orienteret kørsel reducerer også batteriniveauet hurtigere, hvorfor køretøjets rækkevidde med eldrift alene reduceres.

HVORDAN KAN JEG OPTIMERE BILENS BRÆNDSTOFØKONOMI OG OPLADNING AF BATTERIET?

Når standardfunktionen for kørsel (Parallel Hybrid) er aktiveret, kan du optimere brændstoføkonomien eller batteriniveauet ved at anvende én af de to funktioner, der knytter sig til styring af opladningen:

• SAVE-funktionen - den vælges manuelt via touchskærmen og forhindrer, at batteriniveauet falder under det niveau, som er valgt. Dette giver dig mulighed for at vælge lydsvag kørsel med nul udledning på et senere tidspunkt under kørslen. Køretøjet anvender kun elmotoren, hvis batteriet oplades til et niveau, der overstiger det gemte niveau gennem regenerativ opbremsning.
• Predictive Energy Optimisation-funktionen (PEO) forudsiger og optimerer energiforbruget - når du indtaster en destination i bilens navigationssystem, aktiveres PEO-funktionen automatisk. Ved at anvende højdedata for den valgte rute skifter PEO intelligent mellem elmotor og benzinmotor, så brændstoføkonomien optimeres under hele køreturen.

OPLADNING
HVILKE FORSKELLIGE MÅDER KAN MAN OPLADE EN PLUG-IN HYBRID BIL PÅ?

• Opladning med vekselstrøm: Elbiler leveres med et ladekabel til strømforsyningen ved bopælen. Ladekablet tilsluttes til bilen. Dermed kan du oplade en PHEV i din garage eller i indkørslen, hvis du har en udendørs stikdåse. En oplader i bilen omformer vekselstrøm til jævnstrøm. Opladningstiderne afhænger det land, du befinder dig i, men for at kunne foretage en opladning hurtigt kan du eventuelt installere en vægmonteret opladningsboks på bopælen. Denne oplader bilen hurtigere end et standardstik.

• Regenerativ opbremsning: Elbiler anvender regenerativ opbremsning, som omformer bilens kinetiske energi til elektrisk energi, hvorefter denne anvendes til at oplade batteriet, i stedet for at energien går til spilde som varmeenergi, hvilket er tilfældet for konventionelle bremser.
• Påløb: Bilens kinetiske energi omformes til elektrisk energi, når man flytter foden fra speederen eller bremsen samtidig med, at bilen fortsætter med at rulle fremad.

HVAD FORSTÅR MAN VED DESTINATIONSOPLADNING?

Destinationsopladning forefindes ved steder, du besøger af årsager, der primært vedrører andet end optankning af bilen. Forefindes ved lokale indkøbscentre, hoteller, fitnesscentre etc.

HVAD FORSTÅR MAN VED REJSEOPLADNING?

Udstyr til hurtigere opladning kan forefindes ved tankstationer eller dedikerede ladestationer for elbiler for at tilbyde den største ladekapacitet på kortest mulig tid. Dette kaldes ‘rejseopladning’.

HVILKEN TYPE OPLADNINGSUDSTYR SKAL JEG BRUGE?

Vores plug-in hybrid biler er som ekstraudstyr forsynet med et ladekabel til hjemmebrug. Dette egner sig til opladning via strømforsyningen ved bopælen. Af hensyn til komforten og opladningshastigheden anbefales det dog at anvende en vægmonteret boks for at kunne oplade en elbil ved bopælen (men det er ikke afgørende). Installationsomkostningerne kan være forskellige fra marked til marked (og omkostningerne til energiforsyningen), men de er fornuftigt prissat, og prisen fortsætter med at falde, efterhånden som efterspørgslen stiger. Den vægmonterede boks er udstyret med et indbygget ladekabel. Alternativt leveres den med et ladekabel til offentlig brug som tilbehør. Dette kabel kan anvendes i en vægmonteret boks eller ved offentlige ladepunkter.
Et universelt opladningskabel kan også fås som tilbehør, og det kan udstyres med forskellige adaptere og stik, så globale standarder opfyldes. De leveres med stikmuligheder til både hjemmebrug og erhvervsmæssig brug, hvor sidstnævnte er velegnet til hurtigere opladning, idet det kan klare op til 7 kW.

ER DET NØDVENDIGT AT ÆNDRE ELINSTALLATIONERNE VED MIN BOPÆL?

Vores plug-in hybrid biler leveres med et ladekabel, som kan stikkes direkte ind i dine stikdåser derhjemme. For hurtigere og mere bekvemme opladningsløsninger anbefales det, at kunden får en autoriseret elektriker til at montere et separat, dedikeret ladekredsløb i elinstallationerne ved bopælen. Endvidere anbefales det at installere et dedikeret opladningsstik eller en vægmonteret opladningsboks til bilen.

HVEM KAN INSTALLERE EN VÆGMONTERET BOKS FOR MIG?

Alle Land Rovers salgsafdelinger har en foretrukken leverandør i deres eget land, og denne kan vurdere din bopæl (derhjemme eller på arbejdspladsen) og fremsætte anbefalinger samt foranledige montering af opladningsløsninger med udgangspunkt i dit budget og kapaciteten for den lokale elforsyning. Hvis andre leverandører anvendes, skal de garantere, at udstyret er kompatibelt.

JEG HAR IKKE EN PRIVAT PARKERINGSPLADS DERHJEMME ELLER VED MIN ARBEJDSPLADS. MEDFØRER DET, AT JEG IKKE KAN EJE EN ELBIL?

Ikke nødvendigvis: dette afhænger af flere forskellige faktorer. Der er et voksende netværk af offentlige opladningsstationer, som både tilbyder standardopladning og hurtigopladning. I byer og ved større veje er der også mange "rejseopladningsstationer" og destinationsopladningsstationer", som man kan anvende.

ER DER GARANTI PÅ BATTERIET?

Ja, afhængigt af bilen tilbyder Land Rover for plug-in hybrid biler en garanti for minimum 70 % ladetilstand efter 6 år eller 95.000km (alt efter, hvad der måtte indtræde først).
Garantien er betinget af korrekt brug og vedligeholdelse af køretøjet samt jævnlig opladning af batteriet.

HVAD BETYDER KWH?

Kilowatt-timer er et mål for, hvor megen energi der kan lagres i et batteri. For en given bil gælder følgende: et batteri med større kapacitet flere kWh har længere rækkevidde og/eller ydelse. For en given kapacitet vil den faktiske rækkevidde variere afhængigt af køremåde og miljømæssige forhold.

KAN ELNETTET HÅNDTERE DET STIGENDE ANTAL ELBILER?

Motorproducenter arbejder for øjeblikket sammen med regeringer og energiudbydere for at sikre, at øget brug af elbiler ikke forårsager problemer med nationale elnet.

HVAD BETYDER REKUPERATIV OPBREMSNING?

Elektriske motorer forbruger energi for at skabe bevægelse. Når denne bevægelse ikke længere kræves (eksempelvis når køretøjets hastighed nedsættes), kan bremsekraften udnyttes til at omdanne motorvirkningen og generere energi. Dette benævnes rekuperativ bremsning, og den elektricitet, som genereres, kan ledes tilbage til batteriet. Under de rigtige forhold kan aktionsradiussen for et elektrisk køretøj forøges med mere end 10% gennem opsamling af regenereret elektricitet.

EGENSKABER OG YDELSE
ER PHEV-BILER LANGSOMMERE OG MINDRE DYNAMISKE END BENZIN- ELLER DIESELDREVNE BILER?

Elmotorer leverer et moment, som står til rådighed i fuldt omfang fra stilstand, hvilket er ensbetydende med forbløffende reaktions- og accelerationstider.

KAN JEG ANVENDE EN PHEV TIL BUGSERING?

Ja, bugsering er mulig, når funktionen med eldrift er aktiveret, men rækkevidden reduceres. Vi tilbyder både en elektrisk udklappelig trækkrog og en aftagelig anhængertilkobling, som kan købes via din lokale Land Rover forhandler. Den elektrisk udtrækkelige trækkrog fås ikke på visse biler på grund af placeringen af højspændingsbatteriet og tilhørende elektrisk udstyr i bilen. Dog kan den aftagelige anhængertilkobling anvendes i stedet for til disse Land Rover biler.

KAN JEG BRUGE PHEV TIL TERRÆNKØRSEL?

Egenskaberne ved terrænkørsel på PHEV-biler er kompromisløse og i nogle tilfælde forbedret sammenlignet med biler med konventionelle motorer. Det ekstra drejningsmoment, som en elmotor tilbyder ved lav hastighed, er en fordel i mange forskellige situationer, når du kører i terræn. Desuden er funktionen ved kørsel på strøm alene tilgængelig i nogle af Terrain Response-funktionerne. EV-funktionen er tilgængelig i lavt gear med henblik på terrænkørsel, men rækkevidden er begrænset.

KAN JEG MONTERE ET RESERVEHJUL PÅ EN PHEV?

Vores plug-in hybrid biler er som standard udstyret med et dækreparationssystem. På nogle biler kan et reservehjul i fuld størrelse ikke placeres i det normale rum under gulvet. Dog kan en hjulpose og et fastgørelsessystem med stropper bestilles til disse typer Land Rover biler gennem din lokale Land Rover forhandler. Dette giver mulighed for, at et reservehjul i reduceret størrelse eller i fuld størrelse kan opbevares sikkert i bagagerummet, når det kræves.

SIKKERHED
ER ELBILER SIKRE?

Alle vores biler, inklusive plug-in hybrid biler, er designet og konstrueret til at opfylde de strengeste sikkerhedsstandarder globalt set.

UDFORSK LAND ROVER
VORES UDVALG AF HYBRIDBILER
Udforsk vores udvalg af plug-in hybridbiler.
LÆS MERE
UDFORSK VORES BILER
Udforsk og sammenlign vores komplette udvalg af biler, før du vælger den, der passer perfekt til dig og din livsstil.
SE VORES MODELLER
BOOK EN PRØVETUR
Book en prøvetur hos din nærmeste forhandler.
DOWNLOAD EN BROCHURE
Download de seneste Land Rover brochurer.
FIND DIN FORHANDLER
Find din nærmeste Land Rover forhandler.
TILMELD DIG VORES NYHEDSBREV
Tilmeld dig for at få de seneste nyheder om Land Rover.