Med splitleasing bliver der lavet to enslydende leasingkontrakter. Den ene til dig, som privatperson, og den anden til din arbejdsgiver. Udgifterne fordeles mellem jer og varierer løbende afhængig af, hvor meget du har kørt privat og på job.
Den store fordel ved splitleasing (også kaldet deleleasing) er, at du kun skal betale i det omfang, du bruger bilen til privatkørsel. Ved splitleasing bliver du altså ikke beskattet af bilen.
Din betaling beregnes kun ud fra det antal privatkørte kilometer, du registrerer hver måned. Eks.: Hvis du i løbet af et år har kørt 2.500 km privat ud af 10.000 kørte km, skal du kun betale for de 2.500 km. De øvrige 7.500 km betaler din arbejdsgiver for.
| Sammenligning | Traditionel Firmabil (Fri bil beskatning) |
Splitleasing (80% Erhverv / 20% Privat) |
|---|---|---|
| Princip | Du beskattes af hele bilens værdi | Du betaler kun 20% af leasingydelsen |
| Beskatning (md.) | ca. 18.500 kr. (Lægges til din indkomst) |
0 kr. (Ingen beskatning) |
| Din udgift efter skat | ca. 10.300 kr. /md. | ca. 4.500 kr. /md. |
| Din besparelse | - | ca. 5.800 kr. /md. |


