JLR genbruger batterier fra Range Rover og Range Rover Sport

JLR har i samarbejde med virksomheden Allye Energy udviklet et transportabelt Battery Energy Storage System (BESS). Hvert system udgøres af syv brugte batterier fra Range Rover og Range Rover Sport modeller, og de kan opbevare 270 kWh. Det er nok til at oplade ni Range Rover Plug-in Hybrid-modeller samtidigt.

Kan erstatte dieselgeneratorer

Systemet kan bruges til at erstatte dieselgeneratorer, og JLR's ingeniørteam bruger det desuden til at oplade den nye Range Rover Electric ifm. de tests, der udføres af den. Det forventes, at energisystemet kommer til at levere strøm til mere en 1000 timers tests, hvilket vil spare mere end 15.494 kg CO2. Det svarer til én passageres tur-retur flyvninger fra London til New York.


Derudover er systemet transportabelt, hvilket betyder, at det f.eks. kan stå ude hos vores forhandlere, så de kan oplade bilerne med det.

Opladning i ødemarken

Det, at systemet er transportabelt, betyder, at vores ingenørteam kan bruge det til at oplade den nye Range Rover Electric, når denne skal testes i Nordsverige, hvor der ikke lige er adgang til hurtigladning. Det foregår på den måde, at BESS-enheden oplades via det tilgængelig elnet, hvorefter den fragtes med ud på teststedet, så den via hurtigladning kan bruges som strømkilde til at oplade Range Rover Electric. 


Projektet med Allye Energy er en del af Reimagine-strategien, som JLR investerer 15 mia. pund i.


François Dossa, Executive Director, Strategy and Sustainability hos JLR, udtaler: "Vores Reimagine-strategi handler om at ændre vores tankegang til en cirkulær forretningsmodel frem for en linær. Og gennem partnerskabet med Allye konkretiserer vi dette ved at genbruge batterierne."


Reuben Chorley, Sustainable Industrial Operations Director hos JLR, udtaler: "Vi er begejstrede for at samarbejde med Allye Energy om dette projekt, fordi det undertreger vores ambition om en cirkulær forsyningskæde. Genbrug af bilbatterier er afgørende for os, hvis vi vil nå vores mål om nuludledning inden 2039."


Jonathan Carrier, CEO for Allye, udtaler: "Vores samarbejde med JLR er et eksempel på en fælles forpligtelse om en fremtid med innovative energiløsninger. Vi ser frem til at fortsætte vores partnerskab og til at give endnu flere JLR-batterier nyt liv”.