Range Rover Electric-prototyper har gennemført en anden succesfuld test- og udviklingssæson under frostgraderne i Arktis.
Med en urokkelig forpligtelse til at bevare sit enestående DNA, gentænker Range Rover, hvad en elektrisk luksus-SUV kan være – med målet om at skabe en uovertruffen køreoplevelse, der lever op til navnet. Som led i denne mission har Range Rover Electric-prototyper gennemført en anden succesfuld test- og udviklingssæson under frostgraderne i Arktis.
Efter at have tilbagelagt op til 72.000 kilometer i samlet test på frosne søer og sneklædte landeveje har den seneste vintersæson i Nordeuropa givet ingeniørerne mulighed for at udsætte Range Rover Electrics avancerede termiske styringssystem for et krævende testprogram. De frosne søbaner har desuden givet uvurderlige betingelser for test af køredynamik – herunder én-pedals-kørsel og det justerbare luftaffjedringssystem med dobbeltkammer.
En central del af udviklingsfasen i Arjeplog, Sverige, har været valideringen af Range Rover Electrics nye ThermAssist™-teknologi. Det avancerede termiske styringssystem reducerer energiforbruget til opvarmning med op til 40 % og er designet til at genanvende varme til enten drivlinjen eller kabinen – selv ved omgivelsestemperaturer helt ned til –10 °C.
Den avancerede varmestyringsteknologi sikrer, at Range Rover Electric leverer en optimeret rækkevidde – selv i de koldeste temperaturer. Samtidig minimerer systemet effekten af ekstreme temperaturer på ladehastigheden, så kunderne trygt kan regne med, at ladeevnen bevares, når bilen tilsluttes. Passagererne nyder desuden godt af en konstant varm kabine, uanset kulden udenfor.
"Grundige testprocedurer under ekstreme og uforudsigelige forhold – som dem vi oplever i Arjeplog – er afgørende for Range Rover Electrics pålidelighed og robusthed i den virkelige verden. Vores anden vintersæson i Arktis har givet os den ideelle mulighed for at teste vores nye ThermAssist-teknologi, og den har overgået vores forventninger. Teknologien vil bidrage til at sikre, at Range Rover Electrics rækkevidde forbliver intelligent optimeret, samtidig med at ladehastigheden opretholdes, når der er behov for opladning."
Thomas Müller,
Executive Director, Product Engineering, JLR
"Range Rover skal i sin kørekarakter forene kapacitet og forfinelse på ubesværet vis. At levere begge dele i en elbil – uden at gå på kompromis med andre områder – er en enorm udfordring. Ved at øge den torsionsstivhed og forbedre bilens respons har vi formået at bevare den velkendte Range Rover-køreoplevelse. Vi har holdt dette løfte ved at kombinere alle de essentielle Range Rover-egenskaber med nye og avancerede teknologier."
Matt Becker,
Vehicle Engineering Director, JLR
Kørsel på isbanerne i Arktis har tydeligt vist, hvordan Range Rover Electrics firehjulstræksteknologi er i stand til at håndtere alle underlag. Takket være den præcise momentlevering – som er mere nøjagtig end i forbrændingsmotorer – kan systemets Intelligent Driveline Dynamics (IDD) fordele momentet til bagakslen fra 100 % til 0 % for at forhindre hjulspind. I samarbejde med Integrated Traction Management opretholdes vejgrebet, da motorspeeden reguleres på blot 50 millisekunder, og systemet kan håndtere hjulslip op til 100 gange hurtigere end en tilsvarende bil med forbrændingsmotor.
Efter anden sæson i Arjeplog fortsætter Range Rover Electric-prototyperne det krævende test- og udviklingsprogram forud for åbningen af kundereservationer.