NY ALSIDIG OG AVANCERET DISCOVERY SPORT

Den alsidige og raffinerede Discovery Sport lanceres nu i en helt ny udgave, hvor der er skruet op for både udvendigt og indvendigt design, teknologi og følelsen af moderne luksus.  


Der skal noget helt særligt til, hvis det skal lykkes at kombinere alsidighed og fleksibilitet med en knivskarp og kompromisløs funktionalitet. Land Rover formår at finde den helt unikke balance i den opdaterede Discovery Sport, der er fyldt med moderne luksus, elegance og avanceret teknologi med en simpel og tilgængelig brugerflade.  


Den nyeste udvikling af infotainmentsystemet Pivi Pro styres fra den enkle og elegante touchskærm af buet glas, og den avancerede teknologi sikrer både klassens bredeste udvalg af kamerateknologi, trådløs software og innovativ luftrensning i kabinen.  


- Discovery Sport tilbyder nu et banebrydende udvalg af teknologiske funktioner til hele familien med lanceringen af den nyeste Pivi Pro. Den nye, forenklede midterkonsol passer perfekt til det opfriskede eksteriør og giver endnu mere plads til opbevaring. Samtidig betyder motorudvalget, de terrængående egenskaber og den imponerende fleksibilitet med op til syv sæder, at den virkelig kan klare alt, hvad familielivet kan byde på, siger James Sanderson, Lifecycle Chief Engineer hos JLR.  


Uanset om du er til de traditionelle brændstofmodeller, eller om du er mere til den effektivitet, du kan opnå med en hybridbil, giver Discovery Sport dig gode muligheder. For bilen kan nemlig også vælges som plug-in hybrid eller mild hybrid, der giver dig mulighed for at klare de fleste hverdagskøreture på ren el.  


Discovery Sport er det ultimative valg til aktive familier, der ikke vil gå på kompromis med hverken plads, praktisk tilbehør eller moderne luksus. Med op til syv sæder og imponerende rummelighed, er den lyse kabine ualmindeligt indbydende, og hvis du vælger en model med panoramaglastag, er fornemmelsen af lys og rummelighed endnu tydeligere.  


Interiøret er optimeret lige fra den nye gearvælger til det elegante multifunktionsrat, de mange valgmuligheder indenfor læder- og stofsæder og til den nydesignede og enkle midterkonsol.


Udvendigt er Discovery Sport stadig en enestående oplevelse, og de diskrete opdateringer af designet er på alle måder med til at fremhæve den markante Discovery-DNA. Ny kølergrill, bundlister i karosseri-farven og mulighed for kontrasttag og en markant blanksort finish, er blot nogle af de detaljer, der har fået et diskret og elegant løft.  


Samtidig giver Discovery Sport dig en lang række valgmuligheder, så du kan sammensætte bilen, så den passer perfekt til dig. For blot at nævne nogle, finder du en lang række forskellige aluminiumsfælge, et bredt udvalg af mulige eksteriørfarver og hele 24 mulige sædekonfigurationer.  


Discovery Sport er fuld af luksus, elegance og valgmuligheder. Med den fleksibilitet, du har til at sammensætte din Discovery Sport, har du alle muligheder for at sammensætte den, så den opfylder dine krav til alsidighed og fleksibilitet, mens den stadig står knivskarpt og kompromisløst i både funktionalitet og køreegenskaber.