NYT DESIGN FORSTÆRKER EVOQUES ÆGTE MODERNE LUKSUS

I forvejen er Evoque
en Range Rover i særklasse. Nu lanceres den i en opdateret udgave med nyt
design og sofistikerede teknologier, der forstærker fornemmelsen af ægte,
moderne luksus.
 
Range Rover Evoque er et kapitel for sig. Moderne luksus, elegance og masser af power
samlet i én og samme bil. Den nye opdatering af både design og egenskaber gør
den kun endnu mere unik.
 
Evoque skruer helt op for den sofistikerede følelse af luksus, og i den opdaterede version er
der endnu flere smarte funktioner. Designet er afdæmpet og balanceret, så det
emmer af elegance, og samlet set gør det Evoque til en oplevelse af
uimodståelig luksus, der er samlet i en komprimeret og kompromisløs Range Rover
med optimeret design, teknologi og materialevalg.
 
- Kabinen er afdæmpet og rolig med nye materialer og farver, der giver ubesværet luksus. En
enkel buet glasgrænseflade og ren luftteknologi giver brugeren mulighed for at
nyde den ro, der kendetegner en Range Rover, siger Geraldine Ingham, der er
Managing Director i Range Rover.

En ny kølergrill, superslanke pixel LED-forlygter og nye eksteriørdetaljer er
med til at understrege Range Rovers umiskendelige design-DNA med det
karakteristiske svævende tag, den ubrudte hoftelinje og de flade, udfoldelige
dørhåndtag.
 
I kabinen forstærkes Range Rovers elegante og simplificerede designfilosofi med en ny
11,4" touchskærm i buet glas, der ser ud til at svæve frit i førerens
blik. Det giver bedre udsyn, og samtidig øger det pladsen til opbevaring i
kabinen og trådløs opladning af de enheder, man bringer med sig på farten.
 
De nye teknologier og materialevalg er med til at sikre en innovativ kabine med et af
de mest avancerede luftrensnings-systemer, der giver en ny dimension af moderne
luksus, ligesom mulighederne for at vælge nogle af de bedst udviklede
tekstilsæder uden læder, er med til at løfte fornemmelsen af velvære og
selvforkælelse.
 
Den opdaterede Evoque kommer i flere modeller. Man kan vælge mellem Evoque, Dynamic SE,
Dynamic HSE og Autobiography. P300e er en plug-in elhybrid med op til 62
kilometers rækkevidde, der giver mulighed for at klare de daglige småture på
ren el.
 
I kabinen mødes du af et nydesignet udtryk med et rent midterkonsoldesign, en krystalklar buet
touchscreen med adgang til Pivi Pro-infotainmentsystemet, et panoramatag, der
sikrer et behageligt, naturligt lys i kabinen og masser af muligheder for at
vælge taktilt, læderfrit tekstilmateriale.
 
Farvevalgene er blevet flere, både når det kommer til bilens ydre og til interiøret, og
valgmulighederne står ligeledes i kø, når der skal vælges mellem de otte
forskellige typer alufælge på op til 21" med fem nye overflader.
 
Med de nyeste optimeringer er Evoque smart og fleksibel som en bybil, så har den stadig den
velkendte og robuste evne til at levere overlegne køreegenskaber i både terræn
og på vej. Det intelligente torque-on-demand-firehjulstræk sikrer, at Evoque
konstant er tilpasset forholdene, så den dynamiske køreglæde altid er i
særklasse.
 
Den opdaterede Evoque opfylder alle de krav, du stiller til din Range Rover, og samtidig er
den suppleret med endnu mere moderne luksus, smarte og fleksible løsninger samt
en elegance og et design, der lever op til de høje standarder, der altid
kendetegner Range Rover.